Imamens hovedpine (Aubergine lasagne)

Så er det vist på tide at jeg få gang i bloggen igen.Jeg har haft meget travlt den sidste tid med nyt job – derfor er madlavningen også blevet ned-prioriteret :( Men jeg har nu fundet én af mine yndlings aubergineretter frem – og den skal deles med jer!

Retten stammer fra en vegetarkogebog vi havde på mit gamle kollegium i Odense. Jeg har ofte lavet denne ret som tilbehør til kødboller og pasta. Et sikkert hit til en madklub!

Imamens hovedpine (Aubergine lasagne):

  • 2 aubergine i aflange skiver
  • Oliven olie
  • Frisk basilikum
  • Pinjekerner
  • Mozzarella
  • Frisk spinat skyllet og groft hakket

Strø auberginerne med salt og lad dem stå i ca. 10 minutter. Tør auberginer fri for saltet med noget køkkenrulle, og giv dem lidt peber. Læg dem på en bageplade belagt med bagepapir. Steg auberginerne i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 15 minutter – de skal tage lidt farve og blive helt bløde.

Imens dine auberginer er i ovnen forbereder du resten af retten.

Rist pinjekerner på en tør pande, ved jævn varme, til de er lysebrune. Blend olivenolie, frisk basilikum og halvdelen af de frisk ristet pinjekerner til en tyk pesto. NB! Pas på at du ikke bruger for meget olie – så bliver retten alt for fedtet.

(Man kan vel godt bruge en købe pesto – men jeg synes bestemt at I skal prøve at lave den fra bunden).

Kom de bagte auberginer, spinat, frisk lavede pesto og mozzarella i et olie smurt ildfast fad. Byg den op – lag på lag, som en lasagne. Slut af med ost. Dæk retten med et stykket bagepapir, og sæt noget ovnfast og tungt over retten (evt. et fad) så retten presses sammen. Sæt det overdækkede fad i en varme ovn på 200 grader og giv den 15 minutter. Fjern derefter den tunge ting og papiret fra fadet. Strø resten af de hakkede pinjekernerne over retten og sæt det u-overdækkede fad ind i ovnen igen. Giv den 5-10 minutter mere så osten er smeltet og retten har en flot gylden farve. – evt. sæt ovnen på grill (men så skal du huske at holde et vågent øje med den)

TIP: Kom din friske spinat i en skål med koldt vand – tag spinaten op af vandet, hæld vandet ud. Gentag dette 2-3 gange til du ikke har mere jord/sand tilbage i bunden af skålen. – dette sikre at du ikke ender med en knasende ret. – Det er seriøst det VÆRSTE jeg ved!

‘Den gode’ – lasagne med aubergine

Lasagne har altid været min én af mine yndlings retter siden jeg har helt lille. Og når jeg skal lave den sikre ret til en hel stak venner, laver jeg ofte denne lasagne. Den er svær at gå galt i byen med, og den er efterhånden blevet så kendt blandt veninderne fra mit tidligere kollegium, at de har døbt den til ”den gode”. Meget smigret vil jeg også indrømme at det er min yndlingsret og den er også vildt lækker dagen efter.

Lasagnen er super til en madklub da den let kan ganges op.

Dette skal du bruge:
Gryde, Ovn, ildfast fad

Til 4 personer:

Kødsovs:
2 Løg i tern
2 Hvidløg
1/4 hakket frisk chili el. lidt chili pulver
500gr Oksekød
4 gulerødder
150gr knoldselleri (kan undlades, men giver altså den lige lidt mere kant end en alm. kødsovs)
1/2  Squash i tern
2 dåser flået tomater
Fond (2 dl, oksekød)
Laurbærblade
Tørret oregano, timian eller basilikum (efter smag og behag)
Evt. Lidt tomatpuré eller ketchup 
2 auberginer i 1 cm tykke skiver
Lasagneplader (gerne friske)
Frisk mozzarellaost

Bechamelsauce:
½ l mælk
2,5 spsk. mel
Smør
Revet ost (gem lidt ost til at gratinere lasagnen før den skal i ovnen, til osteelskerne)

Sådan gør du:

Kødsovs:
Løg, hvidløg og chili steges i olie ved middel varme i en gryde. Tilsæt derefter kødet som brunes let. Derefter vendes gulerødder, knoldselleri og squash desuden i gryden.  Tilsæt krydderierne og lidt salt og peber. Afslut med tomaterne, fonden og laurbærbladene.

Lad retten stå i min. 20-40 min under låg. Tag eventuelt låget af de sidste 10 min så den kan koge lidt ind.

Auberginerne i skiver saltes og lad dem stå i ca 10 min, tør derefter saltet af med noget køkkenrulle. Dette gør auberginerne mindre bitre. Placer dem på en bageplade med bagepapir. Pladen sættes i en ovn på 200 grader i ca. 15 min, til de tager lidt farve. Pas på at de ikke får for lang tid så bliver de kedelige og tørre.

Bechamelsauce:
Her laver de fleste en opkogt sovs, men det går altid galt for mig, så her er min lille løsning jeg har lært af min far. Derudover er denne version også lidt mere mager, da jeg kun bruger en lille klat smør.

Kom mælken og melet i en kold gryde, pisk det sammen så der er ingen klumper. Sæt gryden på varmen, man skal huske at være over den, og sørge for at den ikke brænder på. Når saucen er godt varm, tilsæt så lidt smør. Når den kommer op og småkoge, tilsættes osten. Smag saucen til med friskrevet muskatnød, salt og evt lidt mere ost. Når saucen er tyk er det tid til at samle lasagnen.

Samling af lasagnen i et ildfast fad:

Smag kødsovsen til med salt, peber og evt. lidt tomatpuré eller ketchup, hvis du er pjattet med tomat.

Start med lidt sovs, og byg så op, aubergine, kødsovs, pastaplader, bechamelsauce, mozzarellaost osv. Jeg starter altid med aubergine og slutter med aubergine. Slut af med bechamelsauce og revet ost (evt parmesan). Bages i ovnen ved 180 grader i ca. 35 minutter. Ved brug af friske lasagneplader skal retten have ca. 20 minutter. Se efter om pladerne er bløde og færdige, da jeg har erfaret at tilberedningstiden ofte afhænger af ovnen!

Tilbehør:
En frisk og sprød salat. Her har jeg valgt at servere det på en bund af frisk spinat og gulerod.

Bedstemors kringle

Min kære bedstemor, som desværre ikke er hos os mere, lavede den bedste kringle. Hun var kendt for denne kringle i familien og hver gang hun fik besøg var der hjemmelavet kringle på bordet. Og det var også sådan at når vi børnebørn kom på besøg var der altid lavet lidt ekstra så vi fik en hel kringle med hjem. Sidste gang jeg var på besøg hos hende spurgte jeg om opskriften, dette viste sig også at være den sidste gang at jeg så hende. Derfor betyder denne opskrift også ekstra meget for mig.

Jeg har prøvet at lave kringlen en del gange men den bliver aldrig helt rigtig, grunden til at den ikke smager helt som bedstemor lavede den, kan blandt andet være at da hun skulle give mig opskriften var det hele sådan cirka. Men jeg har som mål at blive ved med at prøve indtil den sidder i skabet, og opfordrer jer til at gøre det samme.

Dejen:

  • 100 gr. gær
  • 3 dl Mælk lun (varm den lidt op)
  • 4 spsk. sukker
  • 300 gr. Margarine smeltet (må ikke blive brun)
  • 3 æg
  • mel til det er en lind masse (ca. 300 g)

Creme:

  • 125 gr. margarine (blød)
  • 10 spsk. sukker
  • Vanilje sukker
  • kanel
  • knuste makroner

Gæren opløses i den lunkne mælk, pas på at mælken ikke er for varm/kold, så ødelægger det gæringsprocessen.  Tilsæt sukkeret og lad det stå i ca. 3-5 min så gæringen kan skydes i gang. Tilsæt det smeltet margarine, der er kølet lidt af, og æg. Tilsæt så melet lidt efter lidt til massen hænger sammen, og kan rulles ud. Rul delen ud, og lav 4 plader, så de alle kan være på et stykke bagepapir.

Smør cremen ud på midten af hver af de fire stykker. Vend ca. 2 cm af enderne, og af siderne ind over cremen. Lad kringlerne hæve i 20 min lunt, gerne ovenpå oliefyret, som min kære bedstemor sagde. Pensel kringlen med mælk, og strø sukker over. Bages på 200 grader til den er lysebrun, dvs. ca. 15 min, alt efter hvilken ovn du har.

Kringlen er yderst velegnet til at fryse ned, den skal så bare en ovnen i ca 20 minutter. Jeg laver derfor altid en ordentlig portion, så når der kommer uventet besøg kan de blive forkælet med Bedstemors kringle.

Hangover Burger

På mit kollegium køkken har vi madklub 2 gange om ugen, Onsdag og Søndag. Dette betyder at vi skiftes om at lave mad, og dem der vil spise med skriver sig så på.

I Søndags var det min tur til at lave mad, eller jeg meldte mig frivilligt da vi have Tour De Chambre (TDC) Lørdag, hvor vi gik rundt på alle værelser hvor der hvert sted var et tema med leg og drik der på en eller anden måde skulle passe til temaet. Det overordnet tema var “I mit tidligere liv var jeg…” TDC er en super tradition på mange kollegier, og en rigtig god måde at ryste folk sammen. Men det er ofte også en aften hvor man får en del forskelligt alkohol indenbords, og derved er tømmermænd næste umuligt at undgå. I min bog er tømmermænd lig med Hangover Burger.

Da jeg var nede og handle havde de kun virkeligt kedelige burgerboller, så de blev lavet for bunden. Men jeg bager næsten hver uge, så er efterhånden ret rutineret i at lave dem, derfor har jeg kun ca. mål på sådan noget som mel.

Hangover Burger til 7 personer:

Burgerboller:

    • Ca. 9 dl lunken vand (hvis det er for varmt så ødelægges gæringsprocessen)
    • 1 pakke gær
    • 2 spsk sukker
    • 3 tsk salt
    • 1 spsk olie
    • ca. 200g Grovmel af en art (jeg brugte grahamsmel, grov spelt mel)
    • ca. 2 dl grovvalset havregryn
    • ca. 5-600 g hvedemel (eller indtil dejen er samlet flot, og ikke er kliseret)
    • Mælk, æg eller kaffe til pensling

Gæren smuldres ned i den lunkne vand, og tilsæt sukkeret. Lad det stå i 5-10 minutter, hvilket får gærings processen i gang. Tilsæt så salt, olie og den grove mel og havregryn. Mix det sammen med en håndmixer, tilsæt hvedemel lidt efter lidt til dejen er samlet og kan hældes færdig med hænderne. Dejen skal ikke klistre men skal heller ikke være tør. Jeg plejer at kører med håndmixer i ca. 15+ minutter, da jeg har erfaret at jo længere at jeg ælder desto bedre krumme får man.

Dæk skålen hvori dejen er, over med et fugtigt viskestykke og lad det hæve på køkkenbordet i ca. 1 time, til den er vokset til dobbelt størrelse. Derefter æltes luften ud af dejen på køkkenbordet, og formes i lige store flade brød. Bollerne lægges på bageplade og igen dækkes til med et viskestykke, hvor de efterhæver i ca. 20 minutter. Tænd ovnen og stil den på max. grader.

Pensel bollerne med æg, mælk eller kaffe. Kom bagepladerne i den forvarmet ovn, og giv dem ca. 15 minutter. Kig til bollerne undervejs, hvis de bliver for mørke skrues der ned for varmen. Tjek om bollerne er færdige ved at banke på undersiden af dem, hvis de lyder hule er de færdige.

Bøfferne:

    • Oksekød (ca. 200 gr. pr. person)
    • Sennep (ca. 1 tsk pr. 200 g)
    • Rasp eller mel (ca. 2 spsk. pr. 200 gr)
    • Æg (ca. 1 æg pr. 500 gr.)
    • Hvidløg (efter smag og behag)
    • Chili pulver (efter smag og behag)
    • Evt lidt krydderurter
    • Salt og peber

Bland det hele sammen, og steg det flade bøffer på en brand-varm pande med fedtstof.

Tilbehør:

  • Dressing (mayo+creme fraice+chilipulver+salt&peber)
  • Salat
  • Agurk
  • Tomat
  • Ketchup
  • Sennep
  • Evt. pommesfrites eller en grøn salat

Lav din burger efter smag og behag. Mums!

Hjemmesyltede rødbeder (Farmors rødbeder)

De røde sataner har altid været én af mine favoritter. Og i min familie har min Farmor altid været leverandør til alle julefrokoster i familien med de bedste hjemmesyltet rødbeder EVER!

Det at sylte er også noget der er ved at komme lidt på mode igen, af god grund, for hvorfor købe rødbeder fyldt med tilsætningsstoffer, når man kan lave dem selv. Og det bedste er at de smager bare sååå meget bedre når man selv har stået over gryderne. ;) Det sværeste er dog at finde den perfekte størrelse sylteglas, jeg har købt to 1,5 sylteglas.

Men her får I opskriften over alle opskrifter på de nemmeste hjemmesyltet rødbeder ;)

  • 10-12 stk rødbeder (helst de aflange)
  • 3 dl eddike
  • 3 dl sukker

Kog rødbederne i en gryde i ca. 1 time. Køl de kogte rødbeder ned ved at lade dem stå lidt under den kolde hane. Når rødbederne er kølet ned skæres toppen af og skrællen skal let ‘smuttes’ af. Skræ rødbederne i ønsket tykkelse (jeg foretrækker 4 mm, da det gerne må have lidt bid). Kom rødbederne op i et skoldet og rengjort sylteglas. Sylteglasset kan evt skylles med Atamon (kan købes i de fleste velassorteret supermarkeder), hvis man vil være helt sikker på at der ingen bakterier er (jeg gør det ikke).

Hæld sukker og eddike i en gryde og varm væden op til sukkeret er smeltet. Smag væden, den skal have en fin balance mellem sødt og surt. Hæld væden over rødbederne i sylteglasset. Luk glasset med det samme, og køl det lidt ned på køkkenbordet før det kommer i køleskabet.

Hvis man ønsker at have det i køkkenskabet, fx. hvis køleskabspladsen er begrænset;) Så tilsættet 1 teske Atamon i den varme væde, efter det er taget af kogepladen. Dette er et råd fra min farmor, jeg har ikke selv prøvet det da jeg altid laver en mindre portion og altid finder plads i køleskabet (selvom jeg kun har en enkelt hylde, da jeg deler køleskab med 2 andre her på kollegiet)

Couscous lækkerhed og summer loving

Denne couscous salat er et super lækkert tilbehør til fisk, svin, okse etc, og billedet er genbrugt fra indlæget om Gulerodsdressing. Jeg allergisk over for rå kartofler, så kan ikke tåle at skrælle de små sataner, derfor laver leder jeg altid efter alternativer, og denne couscous er super lækker.

Sildehaj med tilbehør

Couscous salat

  • 1,5 dl couscous
  • 1 spsk honning
  • 3 dl Kogende vand
  • En håndfuld tørret frugt, hakket i små stykker
  • 1 lille rødløg, finthakket
  • En håndfuld mandler, pinjekerner eller din yndlings nød, hakket
  • Frisk persille, koriander eller mynte
  • Salt og peber

Kom couscous og honning i en skål, hæld de 3 dl kogende vand oveni, og lad det stå i 5 minutter. Rist mandlerne i en tør pande, tag mandlerne af, og tilsæt lidt olie, løg, tørret frugt i en pande til løgene er blanke. De må godt tage lidt farve. Hæld det hele over i skålen med couscousen og lad det køle helt af.Tilsæt friskhakket urt og smag til med salt og peber.

Tilsæt kylling eller andet kød evt. rester fra dagen før, og det er et helt måltid, eller server det som tilbehør.

Meeeeen sådan en couscous salat kan godt blive liiiiiidt kedelig, hvis det kun bliver serveret en bøf el. lign. til, derfor passer en frisk og knasende salat til. Jeg vil anbefale en ‘summer loving’, som jeg kalder den, en salat med friske bær.

Summer loving

  • Tomat (i tern)
  • Agurk (i tern)
  • Rødløg eller forårsløg (fint hakket)
  • Squash (i små tern)
  • Friske bær (her har jeg brugt blåbær)

Dressing

  • Olivenolie (2 dele)
  • Citron (1 del)
  • Salt og peber

Bland dressingen, smag den til, og hæld den over i øvrige ingredienser.

Bøf med kartofler, grønt og peberrodsdressing.

Som studerende på et meget lavt budget kan betyde at det er svært at få lækkert mad, men jeg mener at det handler om at finde den gode fantasi frem og huske at god mad ofte helt simpelt handler om korrekt tilberedning.

Jeg har en periode hvor jeg er helt besat af oksekød, som det kan ses på mig blog. Dette er blandt andet fordi at min lokale netto har haft en masse gode tilbud på bøffer etc. så derfor er fryseren godt proppet = tøm fryser tid ;)

Alt dette resulterede i denne ret:

Dressing:

  • Revet peberrod
  • Cremefraiche
  • Frisk chili
  • Salt og peber
  • Evt. lidt hvidløg

Bland alle ingredienser, smag til efterhånden. Jeg går ind for at man følger sine egne smagsløg, jeg elsker for eksempel chili, så vil gerne have min dressing med lidt kant.

Øvrige ingredienser:

  • Engelsk bøf
  • Kartofler (skrubbet eller skrællet)
  • Persille
  • Smør
  • Gulerødder
  • Squash
  • Frisk chili
  • Hvidløg
  • Salt og peber

Sådan gør du:

Kog kartoflerne i rigeligt vand med salt i ca. 20 minutter. (Jeg er bestemt ikke ekspert i kogning af kartofler da jeg er allergisk overfor rå kartofler, og derfor kan jeg ikke skrælle dem) Server kartoflerne med en klat smør, persille, og friskkværnet salt og peber.

Giv bøffen lidt salt ca. 20 min før den kommer på panden, kan ikke huske hvorfor man skal gøre det, men jeg har eksperimenteret lidt med tilberedning af bøf, og dette giver en ret saftig bøf. Jeg går ind for: salt/peber før, under og efter stegning ;)

Steg bøffen på en meget varm pande med lidt smør, hakket chili og hvidløg. Giv den ca. 2-3 minutter pr side alt efter tykkelsen af bøffen. Tag bøffen af varmen når den er godt blød, og lad den stå og hvile på højkant (hvis der er fedtkant skal den stå på denne, dette gør at man får en god skorpe).

Kom grøntsagerne på den varme pande, eventuelt med lidt mere olie, tilsæt også lidt chili og hvidløg. Lad grøntsagerne få lidt farve, men de må meget gerne have lidt knas tilbage.