Bøf med kartofler, grønt og peberrodsdressing.

Som studerende på et meget lavt budget kan betyde at det er svært at få lækkert mad, men jeg mener at det handler om at finde den gode fantasi frem og huske at god mad ofte helt simpelt handler om korrekt tilberedning.

Jeg har en periode hvor jeg er helt besat af oksekød, som det kan ses på mig blog. Dette er blandt andet fordi at min lokale netto har haft en masse gode tilbud på bøffer etc. så derfor er fryseren godt proppet = tøm fryser tid 😉

Alt dette resulterede i denne ret:

Dressing:

  • Revet peberrod
  • Cremefraiche
  • Frisk chili
  • Salt og peber
  • Evt. lidt hvidløg

Bland alle ingredienser, smag til efterhånden. Jeg går ind for at man følger sine egne smagsløg, jeg elsker for eksempel chili, så vil gerne have min dressing med lidt kant.

Øvrige ingredienser:

  • Engelsk bøf
  • Kartofler (skrubbet eller skrællet)
  • Persille
  • Smør
  • Gulerødder
  • Squash
  • Frisk chili
  • Hvidløg
  • Salt og peber

Sådan gør du:

Kog kartoflerne i rigeligt vand med salt i ca. 20 minutter. (Jeg er bestemt ikke ekspert i kogning af kartofler da jeg er allergisk overfor rå kartofler, og derfor kan jeg ikke skrælle dem) Server kartoflerne med en klat smør, persille, og friskkværnet salt og peber.

Giv bøffen lidt salt ca. 20 min før den kommer på panden, kan ikke huske hvorfor man skal gøre det, men jeg har eksperimenteret lidt med tilberedning af bøf, og dette giver en ret saftig bøf. Jeg går ind for: salt/peber før, under og efter stegning 😉

Steg bøffen på en meget varm pande med lidt smør, hakket chili og hvidløg. Giv den ca. 2-3 minutter pr side alt efter tykkelsen af bøffen. Tag bøffen af varmen når den er godt blød, og lad den stå og hvile på højkant (hvis der er fedtkant skal den stå på denne, dette gør at man får en god skorpe).

Kom grøntsagerne på den varme pande, eventuelt med lidt mere olie, tilsæt også lidt chili og hvidløg. Lad grøntsagerne få lidt farve, men de må meget gerne have lidt knas tilbage.

Gulerodsdressing

I sommers var jeg bo besøg hos de gamle Jeg havde fundet nogle lækre sildehajsbøffer hos fiskehandleren, og siden jeg ikke havde smagt dem før, var det lidt et gæt hvad jeg skulle lave til! Men denne dressing var super frisk på en dejlig sommerdag.

Denne dressing passer rigtigt godt til fisk på grund af citron og appelsin smagen!

Serveringsforslag
Sildehaj, bagt tomat, couscous salat, tomat/agurk/blåbær salat
og tang salat (lidt alternativt men elsker det!=passer til alt)

Gulerodsdressing
6 Gulerødder
ca 2 spsk friskpresset appelsinsaft
ca 1 spsk friskpresset citronsaft
ca 1 tsk Chili pulver
ca 1 tsk Spidskommen
Cremefraiche
Persille
Salt og peber
Sådan gør du:
Kog gulerødderne i en gryde med vand til de er møre og kan moses. Køl de moste gulerødder. Tilsæt de andre ingredienser lidt efter lidt til den kolde mos imens du smager den til. Det er lidt smag og behag hvordan man smager den til.

Jeg er personligt til meget spicy mad, men tænk på hvad dressingen skal bruges til af kød. Jeg elsker denne til især fisk på grund af citron- og appelsinsaften, det gør den dejlig frisk.

Græskar suppe

Jeg har altid været forundret over hvad man skal gøre med den orange grøntsag, så en dag sidste efterår, bestemte jeg mig bare at købe et Hokkaidogræskar og prøve mig frem. Og denne suppe endte med at blive retten over alle retter resten af græskar sæsonen.

I aften havde jeg virkeligt brug en omgang suppe! I morges brækkede jeg nemlig stykker af 2 tænder og den ene er også blevet løs, noget der skete da jeg tog et bid af et stykke HVIDT brød!

  • 2 løg
  • 1 hokaido græskar i tern
  • 4 gulerødder
  • 2 tomater (i tern)
  • 2 fed Hvidløg
  • ½ frisk chili
  • 1 l fond (grøntsags- eller hønsefond)

Topping forslag:

  • Ristet rugbrød
  • Cremefraiche
  • Revet ost (efter smag og behag)
  • Ristet kyllingestykker
  • Stegt fisk
  • Bacon

Blancher løg i lidt varm olie, tilsæt hakket hvidløg og chili. Når løgene er blevet blanke, tilsæt så grøntsagerne. Lad grøntsagerne svitse i blandingen før fonden tilsættes. Lad retten stå i ca. 20 min indtil grøntsagerne er bløde, men ikke helt udkogte. Blend så suppen til ønsket konsistens. Elsker selv når suppen stadig har lidt ”klumper”.


Server suppen med ristet rugbrød i tern, lidt cremefraiche og en smule revet ost. Har selv erfaring med at ristet kyllingestykker eller bacon også er lækkert, især hvis det serveres for nogen der bestemt ikke kan undværer kød.

Har også læst et eller andet sted at hvis man tilsætter lidt peanutbutter i den blendet supper skulle være vildt lækkert… men kan desværre ikke tåle peanuts, så kan ikke sige god for det.

NB! Tilsæt eventuelt også kartofler, porre og/eller squash.

Alternativ:

Fond eksperimentet

Én af pigerne fra mit kollegium lavede lammekølle den anden dag, og jeg fik lov til at tage benet. Da jeg ville forsøge mig med en fond.

Jeg har aldrig prøvet at lave dette før, og siden jeg havde en hel dag, hvor jeg ville være hjemme hele dagen så gik jeg amok med en fond, som skulle stå i 4-5 timer. Jeg brugte desuden bare det jeg havde i køleskabet og krydsede fingre for at det blev okay.

Sådan gjorde jeg:

  • Lammeben
  • Blegselleri
  • Løg i kvarte med skal
  • Hvidløg med skal
  • Gulerødder
  • Peberkorn
  • Laurbærblade
  • Lidt frisk persille
  • Vand

Alle ingredienserne røg op i en gryde og det blev kogt ganske stille og roligt op, og lod det stå på lav varme. Jeg skummede den af ca. hver halve time, og lod den ellers bare stå og passe sig selv i 5 timer til den smagte af noget og var godt reduceret!

Resultatet blev okay, jeg ved dog at næste gang ville jeg bruge noget andet end ben fra et lam, tror det bliver en kyllingefond, hvor jeg også lige får fat i nogle friske krydderurter.