Okseculottesteg på 2 måder

De fleste kvinder elsker at shoppe tøj! Jeg er lidt anderledes for jeg elsker at shoppe mad. For eksempel er det den første ting jeg gør når jeg er ude og rejse, at besøge supermarkeder, markeder og sjove special butikker. En af grundene til at jeg gør dette i sær i udlandet er da hvad der findes i et supermarked, og derved hvad man putter i munden, siger rigtigt meget om den pågældende kultur.

Men når jeg siger at jeg elsker at gå i supermarked handler det også om det faktum at jeg elsker gode tilbud. Dette er tildels fordi at jeg er en fattig studerende, men også fordi at jeg får et godt kick af at finde røverkøb. Nu jeg tænker over det har jeg arbejdet i supermarked(er) fra jeg var 17 til 25, måske fordi at jeg elsker denne supermarked følelse. Det er lidt pinligt at indrømme det, men jeg havde det med at huske alle gode tilbud der blev viftet under min næse hvilket betød at min familie og venner bare skulle spørge om der for eksempel var oksekød på tilbud og jeg kunne ‘stolt’ sige pris. :S

I mit lokale supermarked har jeg gennemskuet at mandag formiddag er det perfekte tidspunkt at købe ind, for der er ofte gode tilbud på kød. Og jeg vil indrømme at jeg også altid lige ser kød afdelingen igennem, selvom jeg har taget kød op, for der kunne jo lige være et super tilbud jeg bare ikke måtte gå glip af! :S

Nå men når man ser en marineret okseculottesteg på 1,6 kg til 47 kroner, hvad gør man så??? Man køber den da selvom man ikke har plads i fryseren (men så er det godt at jeg bor på kollegium så jeg kan “låne” lidt plads hos én af de andre). Stegen blev skåret i 3 stykker á: 200, 400 og 1000 gr. Og det mindste stykke blev til følgende:

Okseculotte menu Nr. 1:

Okseculotte tern i spinat og fløde med frisk pasta

  • Oksekød (i tern)
  • Frisk spinat (fjern stilke og skyl godt)
  • Fløde
  • Frisk pasta
  • Forårsløg i skiver

Oksekødet skæres i små tern og steg dem på en pande ved høj varme. Skær kødet i mindre stykker (bare fordi jeg kan, du behøver ikke), tilsæt spinaten og forårsløget. Når spinaten er faldet lidt sammen tilsættes fløden. Kog pastaen som anvist. Kom den færdigkogte pasta over i panden med saucen og smag til med salt og peber.

Lettere bliver det ikke!

Serveringsforslag: Riv lidt parmesanost over den færdige ret.

Okseculotte menu Nr. 2:

Okseculottesteg med broccoli salat og bagte beder

Stegen

Okseculottestegen sættes i en varm ovn, og stik et stegetermometer i. Når stegen er mellem 60-65 grader tages den ud af ovnen og lad den hvile i 10-15 minutter.

Broccoli salat

  • 1 Broccoli
  • ca. 1 spsk balsamico eddike 1 Rødløg (finthakket)
  • 1 håndfuld Rosiner
  • 1 håndfuld ristet mandler
  • 1 Æble
  • ca. 1-2 dl Neutral yoghurt eller cremefraiche
  • evt lidt mayonnaise

Rens broccolien og skær den i små mund rette stykker. Hæld kogt vand over broccolien i en skål. Lad broccolien stå i vandet i et par minutter, tag eventuelt en lille smagsprøve. Jeg er personligt til den temmelig knasende version. Kom lidt balsamico eddike over den drænet broccoli. Lad broccolien køle før du tilsætte de finthakket rødløg, rosinerne, æblerne, yoghurten og smag til med salt og peber (evt lidt chili pulver). Rist mandlerne på en pande til de er gyldne og gennemvarme, og tilsæt dem umiddelbart før servering.

Bagte rødbeder

Rødbederne skrælles og skæres i tern. Vend dem i lidt olie, salt og peber. Bag dem i en varm ovn på 180 grader i ca. 30 minutter alt efter størrelsen på ternen og ovnen.

Hvis du har rester? Skære kødet i tern og tilsætte dem til salaten.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s